New: Internet and WIFI Acces
Velkommen til campingpladsen "La Résidence d'été" i Ardèche -
Sæt dig godt tilrette i stolen og klik dig ind på en ferie i det sydfranske.
"La Résidence d'été" er campingplads indrettet til 60 enheder. Det er en udpræget familieplads, hvor man roligt kan slippe børnene løs. Den er beliggende i selve St. Remèze landsby, med kun få hundrede meter til nærmeste købmand og slagter.

Få kilometer fra pladsen finder du den storslåede Gorges de L'Ardèche... flodsengen hvor Ardèchefloden har skåret sig flere hundrede meter ned i bjergplateauet. Et eldorado for kanosejlere, bjergklatrere, vandrere og med et væld af drypstenshuler på hver side af floden. Et sted der opfordrer til aktiv ferie.
På pladsen finder man alle moderne bekvemmeligheder som man normalt forventer at finde på en trestjernet campingplads så som varmt vand i hanerne, brusekabiner, swimming-pool og moderne toiletter. Vi har også vores egen lille restaurant hvor der med jævne mellemrum er underholdning om aftenen.
Der udlejes også fast installerede mobilhomes med to separate soverum, eget bad og toilet samt køkken med alt til faget hørende i form af potter og pander.